| |
|
Træer og buske 
Træer og buske er de lidt større elementer, der giver haven karakter og skaber rum og dybde. Har du kun et meget lille areal, fortjener du allivel et træ eller to og det kan sagtens lade sig gøre.
Kom, se og hør, hvad du kan gøre.
Det er nu du skal plante forårets blomstende buske og træer. Så længe frosten ikke er i jorden er det bedre at plante nu, end når solen står højt på himmelen.
Her er den kønne Acer shirasawanum 'Aureum' med de lysende gule blade. Den er meget langtsomtvoksende, så denne er rigtig gammel og kan ses på Lousiana i Humlebæk. Den er ca. 4 meter høj. Frygt dog ikke, det tager mere end 50 år førend den når den størrelse. |

|
Her ses det ægte kastanie træ, Castanea sativa, fotograferet i en privat park i Farum. |

|
Sådan ser frugtstanden ud. Man kan få små, modne kastanier, hvis træet er plantet et lunt sted. |

|
Dette træ kaldes på dansk for Duetræ eller Lommetørklædetræ, da blomsternes to højblade ligner hvide duer eller lommetørklæder, der bevæger sig sagte i vinden. På latin hedder det Davidia involucrata, og det vokser vildt i Kina sammen med mange forskellige arter Rhododendron. De største træer i naturen er målt til 12-20 meter i højden men i haverne kun ca. det halve.
|

|
Her ses det flotte træ der hedder Cornus kousa var. chinensis, som fås med en cremehvid blomst der hedder 'China Girl' og en mørkrosa form, der hedder 'Satomi'. |

|
Araucaria araucana, abetræ eller abernes skræk er to danske navne på dette mærkelige træ. Dette træ vokser i Nordsjælland og er ca. 35 år gammelt og i nærheden af 10 meter højt. Træet stammer fra Chile og er der op til 40 meter i højden. Men her i Danmark forventer man ikke, at det bliver over 20 meter. |

|
Gæslingen på en hængepil. Plant den i haven og du har et sikkert forårstegn. |

|
Hibiscus syriacus 'Woodbridge'. Den blomstrer i august, september og langt ind i oktober, hvis vejret er til det.
På den lune plads i have bør der stå en have hibiscus også kaldet syrisk rose. Den findes i mange farver fra hvid over blå til mørk sosa med rød midte. |

|
Magnolia hypoleuca fotograferet i Gurre lidt sydvest for Helsingør den 31. maj 2007. |

|
Gurre træet er vel ca. 10-12 meter højt, men kan i naturen, hvor den vokser vildt (Japan), blive omkring 24 meter med en stammediameter på 65 cm. Bladene kan blive mellem 15 og 45 cm lange og 10 til 20 cm brede. Den velduftende blomst kan blive op til 18 til 23 cm i diameter. Det tager 15 til tyve år førend den blomstrer, når den bliver sået. I Japan bruges dette træ meget som gavntræ, hvilket giver problemer med at opretholde en vildvoksende bestand. Det er en af de mest hårdføre magnolia fra fjernøsten, og da den blomstrer i maj/juni, er den normalt ikke udsat for nattefrostens skadelige indvirkning på blomsterne. |



|
|
| |
| |